800,00kr.

Klosterbryg

Klosterbryg, 6% alk. er udviklet til Øm Kloster museum, i anledning af Øl på Øm, der er et årligt arrangement, der sætter fokus på livet i middelalderen, herunder øllets betydning.
I middelalderen var vandet ikke rent. Man kendte ikke til vigtigheden af rent vand. Ofte lå brønden og møddingen side om side. Man var dog klar over at det var farligt at drikke vandet. Maden var røget og saltet. Man spiste kød, fisk og kål.
Ved ølbrygning skal den knuste malt opløses i varmt vand. Man fandt hurtigt ud af, at hvis man kogte vandet og tilsatte humle til øllet, så fik man en drik, man ikke blev syg af, og som kunne holde sig.

Hver dansker drak i middelalderen 6-8 liter øl om dagen! En almindelig landhusholdning med 15 personer skulle derfor forsynes med 90-120 liter øl hver dag! Bryggerset var vigtigere end køkkenet, og oftest ville en landhusholdning have en pige, der ikke lavede andet end fremstille malt og brygge øl.

På Øm Kloster kan man i dag se ruinerne af både køkken og bryggers. Bryggerset var større end køkkenet! Der var på Øm Kloster 3 bryggerier, som var i anvendelse samtidig.

Klosterbryg er brygget på pilsnermalt, hvedemalt og karamelmalt. Det er krydret med tre forskellige typer af aromahumle, som matcher maltene. Dette er en øl med 6% alkohol, som er i stil med India Pale Ale.

Der er udelukkende anvendt aromahumle. Engelsk Fuggles og Styrian Goldings sammen med tysk Perle. Fuggles og Goldings er de to mest klassiske engelske aromahumletyper. De giver øllen en svagt parfumeret duft, med mindelser om clementiner.

Aromahumlen gør øllen meget blød i smagen. Med en temmelig stor dosering oplever man ikke den grove bitterhed, som humle ellers kan give.
Dette er en øl, som er velegnet til fisk og lyse kødretter. Den er absolut også velegnet til at nyde som den er.
Drik den ved kældertemperatur, cirka 6 grader Celsius, evt. en anelse varmere, for at aromaen kan komme til sin ret.

Alk.: 6,0%
Fustage str.: 20L
Pris pr. l: 40 kr.
Pris pr. fustage: 800 kr.

Har du husket at bestille krus?


Ingredienser

pilsnermalt, hvedemalt og karamelmalt

Næringsindhold pr. 100 ml
Energi  kJ/ Kcal
Fedt g
– Heraf mættede fedtsyrer  g
Kulhydrat  g
– Heraf sukkerarter  g
Protein  g
Salt  g

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Klosterbryg”

Er du over 18 år? Denne hjemmeside kræver at du er 18 eller ældre. Venligst bekræft din alder for at se indholdet, eller klik på "Forlad" for at forlade siden.